Wosniak før GOG: - Vi skal have hele hallen med os!
Søndag eftermiddag er Mors-Thy Håndbold tilbage på hjemmebane, og det er for første gang i denne sæson i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor dagens modstander er sidste sæsons bronzevindere fra GOG.
- GOG har vist fra sæsonens start, at de er dygtige. De har fået nogle gode signings ind i Andreas Maagaard, Steven Plucnar, Manuel Zehnder og Kevin Møller, og det er hold, som er blevet bedre end sidste år. De løber stadig en god kontra, og jeg håber, at vi får vores returløb rettet til, og så synes jeg egentligt bare, at vi skal byde dem op til dans i forhold til kontraspillet, som vi også er kendt for. Ligeledes er det to hold med mange stærke duelspillere, så den del skal vi også være klar på, siger Oliver Wosniak og fortsætter:
- Jeg glæder mig helt sindssygt til at spille den første hjemmekamp i Arenaen, hvilket jeg endnu har til gode. Vi skal have hele hallen med os - jeg synes, at vores publikum er virkelig gode til at hjælpe os. Det bliver en svær opgave for os, men jeg håber virkelig, at det også bliver en svær opgave for GOG, lyder det fra Oliver Wosniak.
Wossi går på banen med sit hold kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors og billetter findes her: https://shop.morsthy.dk/
Bambuni Herreligaen, 4. spillerunde: Mors-Thy Håndbold - GOG
Søndag d. 6. september 2026 kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Nichlas Nygaard og Jonas Primdahl
Observatør: Jørgen Svane Sørensen
Du finder din billet her: https://shop.morsthy.dk/
Du kan som altid læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kunmedierne.dk/