Magnus Houe Victor.JPG
DR7A0290.JPG

Er du vores kommende praktikant?

Vil du tæt på maskinrummet i en professionel sportsklub og få praktisk erfaring med kommerciel udvikling, partnerskaber og eventafholdelse?

Mors-Thy Håndbold søger en engageret praktikant, der vil arbejde tæt sammen med klubbens administration og få indblik i den daglige drift og udvikling af klubbens kommercielle aktiviteter. Som praktikant bliver du en del af et lille og dynamisk team, hvor du får mulighed for at arbejde med både strategi, partnerskaber, events og forretningsudvikling i en professionel sportskontekst.

Dine opgaver kan blandt andet være:
• Assistere i daglige opgaver og projekter.
• Bidrage til udvikling og aktivering af sponsor- og partneraftaler.
• Deltage i planlægning og afvikling af netværksarrangementer og partneraktiviteter samt kampe.
• Udarbejde præsentationer, oplæg og materiale til samarbejdspartnere m.m.
• Research og analyse i forbindelse med nye kommercielle initiativer m.m.
• Koordinering i forbindelse med kampdage og erhvervsarrangementer.

Vi forestiller os, at du:
• Er studerende på en relevant videregående uddannelse (fx sport management, marketing, erhvervsøkonomi, kommunikation el. lign.).
• Har interesse for sport, forretning og partnerskaber.
• Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig.
• Er initiativrig og trives i et miljø med højt tempo.
• Har gode samarbejdsevner og lyst til at lære.

Vi tilbyder:
• En praktikplads tæt på beslutningerne i en professionel sportsklub.
• Indblik i arbejdet med sponsorater, partnerskaber og alt derimellem.
• Praktisk erfaring med projekter, events og kommerciel udvikling.
• Et engageret miljø med passion for sport og fællesskab.

Praktikperioden aftales individuelt i forhold til dit studieforløb.
Interesseret? Send en kort ansøgning og dit CV til fa@morsthy.dk