Mors-Thy Håndbold styrker oplevelsen i hallen med ny 80 meters LED-bande
Mors-Thy Håndbold kan med stor glæde annoncere en splinterny 80 meter lang LED-bande fordelt på 40 meter på langsiden og 2*20 meter bag målene. Det vil løfte både kampoplevelsen og den kommercielle værdi i hallen.
Projektet er gjort muligt takket være en enestående opbakning fra klubbens tre største sponsorer. Thisted Forsikring, Sparekassen Thy og Thy-Mors Energi. Derudover har LAG & FLAG Thy-Mors bidraget markant med særligt fokus på princippet “hjælp til selvhjælp”, som har været centralt tema fra alle vores bidragsydere støtte.
Den nye LED-løsning vil styrke Mors-Thy Håndbolds muligheder for moderne, dynamisk eksponering samt skabe bedre rammer for både tilskuere, klub og samarbejdspartnere. Samtidig vil den give endnu større synlighed til klubbens mange eksisterende sponsorer.
- Vi er utroligt taknemmelige for den massive opbakning fra LAG & FLAG Thy-Mors og Sponsorer, ellers havde det aldrig være muligt. Det giver os et teknologisk løft og skaber nye muligheder både sportsligt og kommercielt. Ligaen løber i et uhørt højt tempo, vores gamle LED på 40 meter er fra 2009, og skal vi fortsat kunne konkurrere på topniveau, kræver det investeringer som denne, der år for år kan danne et stort afkast til klubben,” udtaler direktør Ian Marko Fog
Den både større og længere LED-bande ventes taget i brug til første TV-Kamp i det nye år mod Skanderborg AGF Håndbold d. 6. februar 2026.
For yderligere oplysninger:
Ian Marko Fog tlf. 4079 2000