Magnus Houe Victor.JPG
DR7A8793.JPG

Mors-Thy - TTH Holstebro Optakt

Efter en kortere kamppause er det tid til at tage hul på marts måned og de fire kampe, som venter her. Top 8 er sikret, og nu handler det om at spille for at få point med til slutspillet. Lørdagens modstander er TTH Holstebro, som pt. er placeret som nr. 7 i Bambuni Herreligaen med 22 kampe og 22 point. Holdet er endnu ikke endeligt sikret en plads blandt de otte bedste, så der er meget på spil for begge hold i opgøret.

Hos TTH Holstebro skal vi holde særligt øje med Thomas Damgaard, som ligger i top 10 på MEP-listen og med tidligere Mors-Thy-spiller, Magnus SP, som er 8. mest scorende i Herreligaen.

Efter en succesfuld udebanetur i Skjern er vi tilbage på hjemmebane i Thyhallen, hvorfra TV2 sender kampen på hovedkanalen med optakt fra kl. 15.40, og inden kampen afvikler vi Mors-Thy SpinningEvent i forbindelse med arrangement for Erhvervsklub og sponsorer.

Der er kampstart kl. 16.00 i Thyhallen.

Herreligaen, 23. spillerunde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Lørdag d. 7. marts 2026 kl. 16.00 i Thyhallen
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.40, og du kan som altid læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kumedierne.dk/