Nederlag i årets sidste kamp
Ringsted er bare ikke vores sted. Det må vi sande efter dagens nederlag til TMS Ringsted på 25-23 efter 12-12 ved pausen.
Det var tydeligt fra første fløjt, at ingen af holdene ville give ved dørene. Kampen startede med højt tempo og masser af fysisk spil, hvor der blev gået hårdt til den i duellerne, to stærke forsvar og begge holds målmænd holdt scoringen nede i begyndelsen. Midtvejs i første halvleg fik Mors-Thy et lille overtag på to mål, men hjemmeholdet svarede igen til uafgjort 12-12 ved pausen.
I anden halvleg blev intensiteten skruet yderligere op. Udvisningerne fortsatte, og det gav et hurtigt rødt kort til TMS Ringsteds Joachim Møller efter 3 x 2 minutter, og Mors-Thy Håndbold bragte sig foran med 2 mål ad flere omgange. Hjemmeholdet udlignede efter 40 minutter og bragte sig foran fire minutter senere. Det blev også 21-18 til TMS Ringsted, inden Mors-Thy Håndbold fik reduceret til 21-20 og 22-21, men formåede aldrig at komme helt op, og selv om det også blev 24-23, var det TMS Ringsted, der scorede kampens sidste mål og dermed sikrede sejren på 25-23.
Med de andre resultater i rækken betyder det, at vi indtager 3. pladsen i Bambuni Herreligaen efter 18 spillerunder. 23 point, 10 sejre, 3 uafgjorte og 5 nederlag.
Det har været et fantastisk efterår med en opbakning, som vi kun kunne drømme om. Næsten 14.000 tilskuere har fulgt vores kampe på hjemmebane, og til hver eneste kamp på udebane har vi haft trofaste fans fra Bette Balkan på lægterne. Tak.
Nu venter en god og tiltrængt juleferie, og derefter går turen til La Santa i starten af januar, hvor forberedelserne til foråret starter.
Bambuni Herreligaen, 18. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold 25-23 (12-12)
Målscorere:
Lasse Pedersen 6 (1)
Victor Norlyk 4 (1)
Kasper Lindgren 2
Anton Houe 2
Gustav Sunesen 2
Magnus Norlyk 2
Lasse M. Pedersen 1
Jonas Dehn 1
Kristoffer Vestergaard 1
Rasmus Madsen 1
Frederik Bak 1
Svend Rughave 11/34
Johannes Dalsgaard 0/1
Udvisninger: TMS Ringsted 6, Mors-Thy Håndbold 5
Rødt kort: Joachim Møller, TMS Ringsted (3 x 2 min.)
Stillinger undervejs: 1-2, 4-6, 7-9, 11-10, 12-14, 16-16, 18-17, 21-18, 21-20, 24-21, 24-23
Tilskuertal: 679
Kommende kampe:
Bambuni Herreligaen, 19. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg AGF
Fredag d. 6. februar kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalget starter fredag d. 9. januar kl. 15.00.