Magnus Houe Victor.JPG
DR7A9894.JPG

Nederlag i første semifinale: Oppe mod overmagten

Det blev ikke den aften og den semifinale, vi havde håbet på. Dertil var Aalborg Håndbold for gode og Mors-Thy Håndbold for langt fra vanligt niveau. Mors-Thy Håndbold scorede kampens første mål og det blev den eneste føring til gæsterne i Gigantium onsdag aften. Aalborg Håndbold bragte sig foran 3-1, Mors-Thy Håndbold udlignede til 3-3, og herfra stod der Aalborg Håndbold på det meste.

Mors-Thy Håndbold havde svært ved at komme igennem et meget kompakt Aalborg-forsvar, og et usædvanligt højt antal tekniske fejl resulterede i lette scoringer for hjemmeholdet, som rykkede for alvor fra til 17-9, hvor Mors-Thy Håndbold forlangte timeout. Den gjorde ikke nogen synlig forskel, og der var dobbelt op på mål til Aalborg Håndbold ved pausen: 22-11.

Det blev lige så svært efter pausen, hvor hjemmeholdet tordnede videre, mens Mors-Thy Håndbold fortsat havde det svært både angrebs- og forsvarsmæssigt, hvor ikke ret meget fungerede. Kampens resultat blev 40-21.

- Det blev akkurat så svært, som man kunne have frygtet. Jeg synes egentligt, at vi starter okay. Derfra kommer der nogle udvisninger, og det bliver lidt urytmisk, og så kommer vi aldrig tilbage på sporet igen og ender jo med at gå til pause alt for stort bagud til, at der reelt er en kamp i anden halvleg, som bare bliver et langt ræs til at kampen skal være færdig for begge hold, er min fornemmelse.

- Formatet er jo heldigvis sådan, at resultatet i dag jo er underordnet, hvis vi kan vinde med et mål på lørdag. Så nu handler det jo om at få rejst os og om ikke som minimum i hvert fald få præsenteret os på en pænere måde end vi fik gjort i dag og vise, at vi er et bedre håndboldhold end det, vi var i dag. Men vi jo også anerkende, at det bliver svært igen, men jeg håber, at vi har lært meget af kampen i dag, siger Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Dennis Bo Jensen.

Billetter til semifinale nummer 2 i Sparekassen Thy Arena | Mors findes her: https://shop.morsthy.dk/

Bambuni Herreligaen Semifinale, kamp 1: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 40-21 (22-11)

Målscorere:
Victor Norlyk 5 (2)
Lasse Pedersen 4
Lasse M. Pedersen 3
Rasmus Madsen 2
Magnus Norlyk 1
Kasper Lindgren 1
Christoffer Brorson 1
Malthe Bull 1
Henrik Toft Hansen 1
Anton Houe 1
Gustav Sunesen 1

Svend Rughave 3/24
Oliver Larsen 4/22

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 3-1, 3-3, 5-4, 9-5, 13-8, 17-9, 21-11, 25-12, 31-16, 36-19, 39-20

Tilskuertal: 5.412

Kommende kamp:
Bambuni Herreligaen Semifinale, kamp 2: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 23. maj kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg på
https://shop.morsthy.dk/

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.15, og du kan som altid læse mere om Mors-Thy Håndbolds kampe på www.kunmedierne.dk