Hald Lasse MP.JPG
web-20250912_MTH_SHH_44.jpg

Pointdeler mod Skjern Håndbold

Det, der lignede en sikker sejr og en festaften i Thyhallen, blev vekslet til et uafgjort resultat og en stor skuffelse, da Skjern Håndbold udlignede til kampens resultat 33-33 efter 59 minutters spil.

Mors-Thy Håndbold spillede en stor første halvleg igen med Victor Norlyk som kommandochef, og undervejs var de blå foran med otte mål. Svend Rughave bød ind ni redninger bag et stærkt forsvar, som igen og igen fik stækket Skjerns angreb, og pauseføringen var 21-15.

Det så anderledes ud efter pausen, hvor gæsterne kom bedre med, og efter 41 minutter reducerede Skjern Håndbold til 24-22. Victor Norlyk red den værste storm af med en scoring på straffekast til 25-22. Det blev 31-27 med otte minutter igen, og Gustav Sunesen sørgede for 33-30 med tre minutter igen. Desværre stod der Skjern Håndbold på kampens tre sidste scoringer, og Christoffer Bonde stod i vejen, da 11-målsskytten og kampens bedste, Victor Norlyk fik muligheden på straffekast i kampens døende sekunder, og Mors-Thy Håndbold måtte nøjes med et point.

Nu venter en kamppause inden næste kamp, som er udebaneturen til Holstebro onsdag d. 5. november kl. 19.00 i Gråkjær Arena. Kontakt formand Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med på turen og støtte de blå. Husk også at få købt billet til braget mod Aalborg Håndbold på hjemmebane lørdag d. 8. november her https://shop.morsthy.dk/

Bambuni Herreligaen, 9. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 33-33 (21-15)

Målscorere:
Victor Norlyk 11 (4)
Magnus Norlyk 6
Nichlas Hald 6
Gustav Sunesen 4
Lasse Pedersen 3
Rasmus Madsen 3

Svend Rughave 14/46
Oliver Larsen 0/1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Skjern Håndbold 3
Direkte rødt kort: Senjamin Buric, Skjern Håndbold

Stillinger undervejs: 3-1, 5-5, 10-7, 12-8, 15-9, 18-10, 19-14, 24-22, 26-23, 30-26, 31-29, 33-30, 33-33

Tilskuertal: 1.271

Kommende kampe:
Bambuni Herreligaen, 10. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 5. november kl. 19.00 i Gråkjær Arena
Køb billetter på
https://tth.eventii.dk/

Bambuni Herreligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Lørdag d. 8. november kl. 18.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Køb billetter på
https://shop.morsthy.dk/