Sejr over Grindsted
Det var ikke kønt hele vejen, men det var nok til en længe ventet sejr på hjemmebane og to vigtige point til striden om top 4 i Bambuni Herreligaen, da Mors-Thy Håndbolds onsdag aften sendte bundproppen Grindsted hjem med et nederlag på 35-31 efter 19-15 ved pausen. Med sejren og Skjern Håndbolds uafgjorte resultat mod Skanderborg AGF Håndbold, spillede Mors-Thy Håndbold sig tilbage i top-4 og kan nu selv afgøre placeringen i den sidste grundspilskamp mod Fredericia HK på lørdag kl. 16.00.
Grindsted bed ellers godt fra sig gennem store dele af kampen, og selv om Mors-Thy Håndbold var foran med seks undervejs i første halvleg, så hang gæsterne i og voldte Mors-Thy Håndbold problemer med deres 7 mod 6-spil. Efter pausen kom Grindsted helt tæt på ved 20-19 og den efterfølgende periode var det fortsat med Mors-Thy Håndbold i front, men med udeholdet kun bagud med 2-3 mål. Indtil de sidste otte minutter, hvor Mors-Thy Håndbold for alvor trak fra og kunne sikre sig en sejr foran 1300 tilskuere i Sparekassen Thy Arena | Mors.
Kampens Energibombe og topscorer blev Victor Norlyk med 13 mål.
Bambuni Herreligaen, 245. runde: Mors-Thy Håndbold - Grindsted GIF 35-31 (19-15)
Målscorere:
Victor Norlyk 13 (3)
Nichlas Hald 5
Lasse Pedersen 5
Gustav Sunesen 4
Magnus Norlyk 4
Rasmus Madsen 2
Kasper Lindgren 1
Silas Overby 1
Svend Rughave 8/33
Oliver Larsen 3/9
Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Grindsted GIF 2
Direkte rødt kort: Thomas Theilgaard, Grindsted GIF
Stillinger undervejs: 3-1, 7-3, 9-7, 11-7, 14-10, 17-12, 20-18, 24-21, 24-23, 28-27, 33-28
Tilskuertal: 1.303
Kommende kamp:
Bambuni Herreligaen, 26. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 28. marts kl. 16.00 i Middelfart Sparekasse Arena, Fredericia
Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.40
Billetsalg på https://fairbillet.dk/Store/Event/Search
Foto: Benjamin Christensen