Sidste hjemmekamp i grundspillet 25/26
Når Mors-Thy Håndbold byder Grindsted GIF op til dans i Bambuni Herreligaen, er der mere end bare to point på spil. Det er nemlig sidste hjemmekamp i grundspillet og en oplagt mulighed for at slutte af foran egne fans med manér, inden det går løs i slutspillet.
Gæsterne fra Grindsted har allerede måttet erkende, at det hedder 1. division i næste sæson. Men netop dét kan gøre dem ekstra farlige. Uden pres og med udsigt til at kunne spille frit, forventes de at bringe deres 7 mod 6-spil i spil - en taktik, der tidligere har udfordret Mors-Thy Håndbold. Det stiller krav til hjemmeholdets organisation, tålmodighed og evne til at straffe fejl - ikke mindst med afslutningerne mod tomt mål.
For Mors-Thy handler det derfor om at stå skarpt. At være disciplinerede i defensiven, kyniske i omstillingerne og ikke mindst at få sat det sædvanlige tempo. Og så håber vi på, at opbakningen er i top. Grundspillets sidste hjemmekamp er ikke bare endnu en kamp - det er en chance for at sende holdet afsted mod slutspillet med energi, selvtillid og en fyldt hal i ryggen.
Der er kampstart kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors, og du finder din billet til kampen her: https://shop.morsthy.dk/
Herreligaen, 25. spillerunde: Mors-Thy Håndbold - Grindsted GIF
Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Rasmus Nedergaard og André Haar Visholm
Observatør: Per Olesen
Dagens Kampsponsor: Davidsen
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/
Du kan som altid læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kumedierne.dk/