Hald Lasse MP.JPG
SAH_MTH.jpg

Stor fight sikrede endnu en sejr

Mors-Thy Håndbold er stadig ubesejret i Bambuni Herreligaen efter en flot sejr over Skanderborg AGF Håndbold lørdag eftermiddag på fælleden i Skanderborg. Sejren kom i hus på baggrund af endnu en stor kollektiv præstation, hvor alle på holdkortet bød ind.

Kampen blev lige så spændende som tabellen antydede forlods, og holdene fulgtes da også ad de første 20 minutter, hvor hjemmeholdet slog et hul til 10-7. Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Dennis Bo Jensen, kaldte til timeout, og hvad end der blev sagt, fangede Gustav Sunesen pointen, for herfra den unge højre back scorede selv to gange og stod bag tre assists til først Christoffer Brorsons allerførste ligamål, dernæst til Victor Norlyk og til sidst og knapt fire minutter senere til Malthe Bulls udlignende scoring til 13-13. Svend Rughave pressede Johan Hansen til at overplacere på straffe, og Kristoffer Vestergaard og Victor Norlyk sørgede for Mors-Thy Håndbolds første tomålsføring ved 13-15. Det blev ikke til flere Mors-Thy-scoringer inden pausen, så pausetillingen var 15-15.

Efter pausen kom Mors-Thy Håndbold ud som skudt af en kanon og rykkede til 16-20 og 18-23 efter 43 minutters spil. Skanderborg AGF kom ind i en god periode og pressede på, og udligningen kom ved 25-25 og 26-26, men vigtige redninger fra Svend Rughave og en kasse fra Victor Norlyk og et missil fra Kristoffer Vestergaard gav Mors-Thy Håndbold luft, og Gustav Sunesen og Nichlas Hald stod for de sidste tre mål, som cementerede en flot, flot udebanesejr på 31-28.

Endnu en gang fik vi vist, at vi har de absolut bedste fans i Danmark. Op mod 250 tilskuere havde taget turen til Skanderborg for at bakke op holdet - det var en vild oplevelse. Vi ses til næste hjemmekamp mod Nordsjælland Håndbold lørdag d. 11. oktober i Thyhallen - køb billetter på https://shop.morsthy.dk/

Bambuni Herreligaen, 6. runde: Skanderborg AGF - Mors-Thy Håndbold 28-31 (15-15)

Målscorere:
Victor Norlyk 8
Nichlas Hald 6
Gustav Sunesen 4
Kristoffer Vestergaard 3
Kasper Lindgren 2
Rasmus Madsen 2
Magnus Norlyk 2
Lasse Pedersen 1
Kasper Didriksen 1
Christoffer Brorson 1
Malthe Bull 1

Svend Rughave 10/34
Oliver Larsen 0/2

Udvisninger: Skanderborg AGF 1, Mors-Thy Håndbold 3
Direkte rødt kort: Lasse M. Pedersen, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 1-2, 4-3, 7-5, 10-7, 12-10, 13-13, 13-15, 16-17, 16-20, 18-23, 20-23, 23-25, 26-26, 26-28, 28-30

Tilskuertal: 1.875

Kommende kampe:
Bambuni Herreligaen, 7. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Lørdag d. 11. oktober kl. 16.00 i Thyhallen
Køb billetter på
https://shop.morsthy.dk/

Bambuni Herreligaen, 8. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 19. oktober kl. 15.00 i Svendborg Arena
Køb billetter på
https://gog.eventii.dk/