Hald Lasse MP.JPG
web-20250912_MTH_SHH_2.jpg

Tilsted: - Vi leverer en meget disciplineret indsats

For første gang i karrieren stod Henrik Tilsted i spidsen for Mors-Thy Håndbold til et liga-opgør, og den vikarierende cheftræner kunne efter en god præstation sætte to point på kontoen.

- Det var en god oplevelse. Vi leverer en meget disciplineret indsats, og jeg synes, at vi er det klart bedste hold på banen. Vi dækker fint op, Svend står godt, og vi har kontrol hele kampen.

- Vi får ret hurtigt styr på deres 6 mod 6 og får skabt et forspring. Og så ved vi, at Grindsted er gode til at spille 7 mod 6, men det løser vi også i langt de største perioder. De har svært ved at komme til rigtigt gode chancer. Og så er jeg meget tilfreds med vores start på 2. halvleg, som reelt set er der, vi dræber kampen. Så alt i alt blev det meget som vi havde håbet med store individuelle og kollektive præstationer undervejs, og det er det, der skal til, hvis man skal vinde i Herreligaen, lyder det fra Henrik Tilsted.