Victor Norlyk udtaget til A-landsholdet igen
Landstræner Nikolaj Jacobsen har igen kigget mod Mors-Thy Håndbold og Victor Norlyk, og vores dygtige playmaker er igen udtaget til det danske A-landshold.
Landsholdet samles d. 12.-18. maj til træning og to landskampe mod Tyskland i hhv. Royal Arena fredag d. 15. maj og Lanxess Arena i Køln søndag d. 17. maj.
Med i landstræner Nikolaj Jacobsens trup er også de tidligere Mors-Thy Håndbold-spillere Mads Hoxer og Frederik Bjerre.
Kæmpestort tillykke, Victor