220240929_MTH__AAH_62.jpg

Bette Balkan

Bette Balkan er Mors-Thy Håndbolds officielle fanklub - en forening med det ene formål at støtte Mors-Thy Håndbold i tykt og tyndt. Bette Balkan blev etableret i år 2013 og er gennem årene blevet landskendt for vores ukuelige støtte til Mors-Thy Håndbolds kampe både på ude- og hjemmebane. Under kampene på hjemmebane står vi samlet bag det ene mål, hvor vi støtter drengene med trommer, sang, fest og ballade. Vi bestræber os på at arrangere busture til alle udekampe i løbet af sæsonen.

Bette Balkan prøver at være nytænkende og har i den forbindelse afholdt før-fester inden udekampe, arrangeret fantræf med andre fangrupperinger, julehygge ifm. kampe, og hver sæson afholder vi ungdomsture, hvor moderklubbernes og alle samarbejdsklubbernes ungdomsmedlemmer inviteres med til en kamp på udebane.

I foråret 2023 fejrede Bette Balkan 10 års Jubilæum. En festdag med ca. 700 mennesker til øl, pølser og festlige indslag i Hal 2 afsluttet med en herlig sejr over SønderjyskE i kvalifikationspillet.

Medlemskab
Du melder dig ind ved at indbetale kr. 100,- til mobilepay nummer 76763 - husk at skrive din mail i beskeden. Medlemskortet findes i app'en MTH-shop.

Fordelene er mange:
- Billigere busture
- Gratis busture
- Adgang til afslutning med spillertruppen
- Fællesskab med andre fans 
- Fede oplevelser med Mors-Thy Håndbold

Og så støtter du naturligvis fanklubbens mange aktiviteter.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Bette Balkans formand Jacob på tlf. 6080 4133 eller bettebalkan@gmail.com