Victor Hald Midtgaard.jpg
Marcus-Dahlin_1.jpg

1 godkendt point i SønderjyskE

10 mål fra Dahlin og Kasper Larsen med strafferedning efter tid

Det endte med pointdeling mellem Mors-Thy Håndbold og SønderjyskE i eftermiddagens kamp i Skansen. Det ene point blev sikret efter tid, da Kasper Larsen reddede et straffekast fra SønderjyskE’s Jonas Samuelsson - til stor jubel for Mors-Thy-truppen og de medrejsende fans.

Assistenttræner Jonas Degnbol:
- Det var en superkamp og helt vildt fedt, at vi tager det ene point hernede. Vi kommer godt fra start i første halvleg, hvor vi spiller fint og går til pause med 14-14 på måltavlen. I anden halvleg løber vi ind i nogle svære perioder, og er flere gange nede med fire mål - men igen i dag giver vores 7-mod-6-spil pote, og vi får hentet SønderjyskE, og heldigvis redder Larsen straffekastet efter tid, så vi kan juble over det ene point.

Der var flere gode præstationer i dag - Dahlin får for alvor vist prøver på sin kunnen og laver 10 kasser på 14 forsøg + fem assists, men også Stefan og Sommer byder ind med gode ting, både Niko P. og Larsen gør det fornuftigt - ja, generelt så gør folk det godt.

Jeg synes, at igen i dag kæmper vi og kommer igen efter at have været bagud. Det er kendetegnende for det her hold - at vi ikke lægger os ned. Skansen er en svær udebane, og det havde været en kæmpe mavepuster at tabe med en hernede, som kampen former sig - og vi jublede da også som om vi havde vundet, da Larsen redder den sidste bold.

Vi er superglade for det ene point, og det nyder vi nu, inden vi mødes igen på mandag og tager fat på kampen mod Skanderborg på fredag.

 

888ligaen, 5. runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold 28-28 (14-14)

Målscorere:
Marcus Dahlin 10
Stefan Nielsen 6 (2)
Nicolai Sommer 5
Lasse Justesen 2
Henrik Tilsted 2
Christoffer Cichosz 1
Jens Chr. Brauner 1
Lasse Pedersen 1

Tilskuere: 2.200

Næste kamp:
Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Håndbold
Fredag d. 14. oktober kl. 19.00 i Jyske Bank Mors Arena

Billetsalg: http://shop.morsthy.dk/