Lasse Madsen Svane.jpg
Skjern_MTH.jpg

1 point med hjem fra Skjern

Vi havde nærmest fingrene på begge point i aftenens kamp mod Skjern Håndbold, men måtte nøjes med det ene efter en redning i Skjern-målet. Mors-Thy Håndbold var nede med fire mål i første halvleg, men en god anden halvleg med god fight og god indstilling vendte om på kampen.

Det startede rodet og med masser af tekniske fejl i kampens indledning. Tilskuerne i Skjern og på TV2 Sport måtte vente over 4 minutter, før kampens første scoring faldt. Holdene fulgtes ad, og det var Mors-Thy Håndbold, der slog det første lille hul ved 5-7 og 6-8, inden Skjern Håndbold først udlignede til 8-8, 9-9 og 10-10, og derefter satte 4 scoringer ind i træk, uden at Mors-Thy Håndbold kunne svare igen. Mors-Thy Håndbold kom dog lidt igen til sidst i halvlegen, og pausestillingen var 15-12 i Skjerns favør.

Og så i anden halvleg kom Mors-Thy Håndbold bedst fra start og reducerede hjemmeholdets føring til 15-14 og 16-15. Her udnyttede Skjern Håndbold en Mors-Thy-udvisning til Kasper Didriksen til at trække fra til 18-15. Igen pressede Mors-Thy Håndbold, og Victor Norlyk stodbag målene til 20-19 og 21-20.

Udligningen kom fra Marcus Midtgaard ved 22-22 og 51 minutter spillet. Midtgaard stod også bag målet til 23-23, inden Malthe Bull iskoldt sørgede for Mors-Thy-føring 24-23 på sit tredje straffekast. Skjern udlignede, men Victor Norlyk scorede til 25-24 med 50 sekunder tilbage af opgøret. Skjern scorede med 11 sekunder igen, og Mors-Thy Håndbold formåede ikke at omsætte den sidste chance til mål, og dermed tager vi 1 point med fra Skjern.

Herreligaen, 3. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 25-25 (15-12)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 7
Henrik Tilsted 3
Kristoffer Vestergaard 3
Nichlas Hald 3
Victor Norlyk 3
Malthe Bull 3 (3)
Mads Svane 1
Lasse Pedersen 1
Kasper Didriksen 1

Svend Rughave 13/38
Oliver Larsen 1/1

Udvisninger: Skjern Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-0, 4-3, 6-8, 9-10, 14-10, 15-14, 18-15, 20-19, 22-22, 23-24

Tilskuertal: 2.725

Kommende kampe:
Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Søndag d. 29. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg:
https://shop.morsthy.dk/