Victor Hald Midtgaard.jpg
2. division 19_20.jpg

2. div.: Nederlag til Nøvling IF

Det blev Nøvling, der løb med begge point i eftermiddagens opgør i 2. division. Mors-Thy Håndbold kom skidt fra start i begge halvlege, hvilket Nøvling IF udnyttede. Og selv om Mors-Thy Håndbold flere gange hentede Nøvlings føringer og også bragte sig foran, var det Nøvling, som til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

Lasse Sunesen:
- For tredje eller fjerde kamp i træk får vi en dårlig start. Vi kommer hurtigt bagud, rammer ingenting forsvarsmæssigt, spiller os til et hav af gode chancer, men brænder på det skammeligste. Ca. halvvejs i første halvleg får vi stabiliseret vores defensiv og får hentet Nøvling og bringer os foran bl.a. 15-12, inden de får reduceret til pausestilling 15-14.

Vi kommer ud til anden halvleg med en god fornemmelse, og jeg føler, at vi har overhånd, men så sker det samme, som også er sket i tidligere kampe, bl.a. i Stoholm - vi er ikke klar, og Nøvling scorer et par hurtige mål og kommer foran. Derfor bliver det os, der skal jagte, og i slutningen af kampen er vi for uskarpe, ligesom vi laver vi nogle personlige fejl og dummer os, og derfor bliver det Nøvling, der trækker det længste strå i dag, lyder det fra Lasse Sunesen.

Næste kamp er lokalbraget mod HRH 74, Roslev - det er allerede på fredag d. 22. november kl. 19.30 på udebane i Roslev.

2. division, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Nøvling IF 29-31 (15-14)

Målscorere:
Tobias Svend Rasmussen 6
Viktor Bergholt 5
Simon Skadhauge 4
Jens Dolberg 4
Mathias Foldager 3
Jeppe Kudsk 3
Frederik Madsen 3
Frank Gisselbæk 1

Stillinger undervejs: 0-1, 2-5, 4-8, 8-9, 10-10, 11-10, 15-12, 16-18, 20-20, 24-23, 24-26, 26-29, 28-29

Næste kamp:
2. division, 9. runde: HRH 74, Roslev - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 22. november kl. 19.30 i Sallinghallen, Roslev