Victor Hald Midtgaard.jpg
Kamp HEI.jpg

2. division sejrede i sæsonens sidste kamp

Mors-Thy Håndbolds 2. divisionshold rundede af med manér, da de vandt sæsonens sidste kamp over HEI Skæring, som blev sendt hjem med et nederlag på 30-26. Mors-Thy Håndbold var i teten størstedelen af kampen, bortset fra en periode i starten af 2. halvleg, hvor HEI fik udlignet ad et par omgange, inden Mors-Thy Håndbold igen trak fra.

- Man kunne godt se, at der ikke var noget på spil for nogen af holdene - vi kunne generobre andenpladsen i puljen, og det gjorde vi heldigvis, hvilket var vigtigt for os som hold og for klubben. Det var ikke vores bedste kamp, og i perioder står vi skidt i forsvaret og tager nogle forkerte beslutninger. Men vi får sluttet sæsonen godt af og viser, at vi har fortjent vores slutplacering. Ros til Simon Skadhauge som igen i dag brændte en stor kamp af, og ligeledes til Ludwig Uggla, som blev skiftet ind i målet efter pausen, hvor han diskede op med vigtige redninger, lød det fra Lasse Sunesen efter kampen.


Mors-Thy Håndbold ender dermed en flot sæson på en fornem 2. plads i 2. division pulje 1. Andenpladsen er adgang til kvalifikationskampe til 1. division, men da Mors-Thy Håndbold ikke kan rykke op, går den plads til Aars HK.

Tak til alle som har fulgt holdet og drengene gennem sæsonen. Vi ses til 2. divisions-håndbold i sæson 19/20.   

2. division, 22. runde: Mors-Thy Håndbold - HEI, Skæring 30-26 (18-15)

Målscorere:
Simon Skadhauge 12
Nicolai Andersen 5
Andreas Dam 5
Kasper Fruerlund 3
Jakob Poulsen 2
Jeppe Kudsk 1
Mikkel Høgh 1
Kasper Didriksen 1

Stillinger undervejs: 3-1, 5-7, 9-8, 12-10, 15-11, 18-14, 19-19, 22-21, 26-22, 28-26