Victor Hald Midtgaard.jpg
MTH_Frederikshavn.jpg

2. division: Stærk sejr over Frederikshavn

Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge tog en flot skalp, da de lørdag eftermiddag besejrede sidste sæsons nedrykkere fra Frederikshavn. Hjemmeholdet gav sig selv en fremragende start og bragte sig foran 3-0, inden adskillige brændte chancer gav Frederikshavn chancen for at være med i kampen. Den tog de, og bragte sig foran 6-7 efter et kvarters spil. Herefter fulgtes de to hold ad, og fire 2-minutters udvisninger i første halvleg var medvirkende til, at Mors-Thy Håndbold måtte gå til pause bagud 14-15.

De to hold byttede mål i anden halvlegs start, dog hele tiden med gæsterne i teten. Mors-Thy Håndbold havde en enkelt føring ved 19-18, hvorefter Frederikshavn slog et lille hul til 19-22. Herfra tog det unge Mors-Thy mandskab med bl.a. tre U19-spillere fat, og scorede fire gange i træk til 23-22, som senere blev til 26-23 og kampen endte med en tremåls-sejr på 30-27.

Kampens topscorer blev igen Nicolai Andersen denne gang med ni mål, og Mors-Thy Håndbolds målmænd Ludwig Uggla og Frederik Larsen tegnede sig for hele 19 redninger.

Flemming Hangaard:
- Det var en flot sejr over nedrykkerne fra 1. division. På trods af at de får 27 mål, fungerer vores forsvar godt, og Ludwig og Larsen har 19 redninger - så vinder man mange kampe. Vi havde talt om at spille med større tålmodighed og masser af fart, og når vi gør det, så lykkes tingene for os. Der var masser af gode ting i dag, og jeg synes, at sejren var fortjent.

2. division, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - Frederikshavn fI 30-27 (14-15)

Målscorere:
Nicolai Andersen 9 (3)
Nicolaj Jørgensen 6
Frederik Madsen 4
Marcus Midtgaard 4
Guntis Pilpuks 3
Jeppe Kudsk 2
Nicolaj Jørgensen 2
Frank Gisselbæk 2

Stillinger undervejs: 3-0, 5-4, 6-8, 10-10, 13-14, 17-17, 19-22, 23-22, 26-23, 28-25, 30-26

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, Frederikhavn FI 3

Tilskuertal: 80

Næste kamp:
2. division, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Hammel GF
Søndag d. 20. oktober kl. 15.00 i Thy Hallerne