Victor Hald Midtgaard.jpg
Simon Lundorf.JPG

2. division vinder lokalopgør

Søndag eftermiddag stor Mors-Thy Håndbolds 2. divisionshold overfor Skive fH fra den tunge ende af rækken, og efter sidste uges nederlag til Bjerringbro FH, fandt Mors-Thy Håndbold tilbage på sporet med en stensikker sejr over skibonitterne.

- Nu fik vi brudt vores flotte stime i sidste weekend, så det var dejligt, at vi kunne slå tilbage i dag, lyder det fra træner Lars Krarup.

- Det var en kamp, hvor ingen af holdene dækkede særligt godt op i starten, så målene væltede ind. Vi spillede fint angrebsspil, mens de lykkedes lidt for meget med bare at skyde i midtzonen. Det fik vi strammet op på til sidst i første halvleg, hvor Simon Lundorf på mål. I anden halvleg var vi mere klar på, hvor trykket kom fra, og vi gik mere offensivt til værks. Det gik godt og var med til at, at vi tappede dem for energi. Vi fører med 12-13 mål i løbet af 2. halvleg, da de går i 7 mod 6 og får indhentet lidt, siger Lars Krarup og fortsætter:

- Vi spiller en fin anden halvleg med godt angrebsspil og godt forsvarsspil, og så gør Simon Lundorf det rigtigt flot i målet. Alt i alt, så var vi bare bedre end Skive fH på alle parametre i dag.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Skive fH 34-23 (18-13)

Målscorere:
Malthe Bull 9 (4)
Niklas Kempa Jensen 8
Mickey Olah 5
Morten Libak 4
Mathias Stisen 3
Thomas Petersen 2
Marcus Norrbrink 2
Mikkel Zimmer 1

Casper Würtz 2/12
Simon Lundorf 12/25

Næste kamp:
2. division: Tvis - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 19. marts kl. 13.00 i Gråkjær Arena