Lasse Madsen Svane.jpg
20241109_MTU_TTH_48.jpg

Aalborg Håndbold gæster Arenaen

Mors-Thy Håndbold åbner dørene til søndagsbold i Sparekassen Thy Arena | Mors i morgen kl. 20.00, når de forsvarende danske mestre og CL-sølvvindere gæster Mors. Aalborg Håndbold er kommet godt og sikkert fra land i dette års udgave af Herreligaen med tre sejre i tre kampe, og der venter med garanti en svær kamp mod en stærk modstander.

- Det er en af de kampe, som man altid glæder sig til at spille mod nogle af de bedste spillere i verden. Det bliver en svær kamp, men det er også en kamp, hvor vi har alt at vinde, og hvor vi vil gøre alt for at kunne overraske, siger Mors-Thy Håndbolds stregspiller, Kasper Didriksen og fortsætter:

- Vi glæder os til at komme til Nykøbing og spille. Vi har gode minder herfra fra sidste sæson, og det forlyder, at der kommer mange mennesker i hallen, så det bliver en fed kamp med god stemning, og vi kommer til at give alt for at udfordre dem. Aalborg Håndbold er ramt af skader på nogle forskellige positioner og er måske lidt pressede ovenpå deres seneste kamp i Champions League. Hvis vi kan få styr på defensiven og løbe med dem - og så med Bette Balkan og hele hallen i ryggen, så jeg tænker ikke, at man skal afskrive os helt.

Kampen starter kl. 20.00, og du kan købe billetter lige her: https://shop.morsthy.dk/

Herreligaen, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Søndag d. 29. september 2024 kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/

Kampen vises på TV2 Play kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og via story på Mors-Thy Håndbolds instagram.