Victor Hald Midtgaard.jpg
DR7A0228.JPG

Aalborg venter i slutspillet

Efter første rundes flotte sejr over Bjerringbro-Silkeborg venter Aalborg Håndbold, som vandt ganske sikkert over Ribe-Esbjerg HH på udebane i deres første indbyrdes opgør. Kampen spilles i et udsolgt Gigantium med over 5.000 tilskuere på lægterne.

Mors-Thy Håndbolds stærke stregspiller, Kasper KD Didriksen glæder sig til udfordringen.

- Vi fik en fantastisk start på slutspillet og viste, at vi godt kan være med, selv om vi mangler nogle dygtige spillere. Nu venter en meget svær udebane mod et hold, der har meget store drømme, og som der er store forventninger til. Det bliver en hård kamp mod nogle tunge, fysiske og rutinerede gutter, og vi kommer til Aalborg som underdogs, siger KD.

- Det, vi viste mod Bjerringbro-Silkeborg, skal vi tage med til kampen i morgen. Samme fight, samme gå-på-mod og vilje til at slås. Og så skal vi have fart i fødderne og forsøge at løbe med dem - så meget samme opskrift mod BSH med få ændringer.

Herreligaen Slutspil, 2. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 10. april 2024 kl. 18.30 i Sparekassen Danmark Arena, Aalborg
Dommere: Kim Borup og Allan Theils
Observatør: Jens Henriksen

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 18.00, og kan derudover følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds instagram.