Victor Hald Midtgaard.jpg
Bænk (2).JPG (1)

Agesen: Kæmpestor ros til drengene for at modstå presset

Med sejren over TTH Holstebro har Mors-Thy Håndbold nu sikret sig en ny ligasæson. Med i alt fem point topper de blå kvalifikationstabellen, og der er ikke længere risiko for at slutte på sidstepladsen, som skal ud i de afgørende kampe mod et hold fra 1. division.

- Bortset fra en lidt nervøs start, synes jeg, at vi fortsætter den gode kollektive indsats fra kampen mod Lemvig. Vi dækker fremragende op, og vi tilspiller os chancer. Vi udviser ro, overblik og god rytme, og derfor er vi foran ved pausen. Det fortsætter indtil midten af anden halvleg, hvor vi stopper med at spille, og hvor det bliver lidt for tæt og spændende. Heldigvis hiver vi sejren hjem, men vi skal kigge indad og lære af det sidste kvarters tid, siger Niels Agesen.

- Måske er det fordi vi er et ungt hold, at vi ikke bare fortsætter med at spille det gode spil, men når det er sagt, skal det her unge hold have kæmpestor ros for at have leveret på et virkelig højt niveau under kæmpepres i to kampe på udebane. Og nu står vi altså her, og de har sikret, at vi spiller ligaen igen i den kommende sæson, lyder det fra en glad cheftræner.

Mors-Thy Håndbold møder hhv. SønderjyskE og Nordsjælland Håndbold i de to sidste kvalifikationskampe, som begge spilles på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena | Mors.