Andreas Nielsen før Lemvig: - Det bliver en svær kamp
En ny kamp venter onsdag, når Thyhallen lægger gulv til det nærmeste, Mors-Thy Håndbold kommer et lokalbrag. Det er nemlig vores vestjyske naboer fra Lemvig-Thyborøn Håndbold, som kommer forbi. Ikke nok med at det er lokalt målt i kilometer, så er der stort kendskab spillerne og holdene imellem, ligesom der adskillige spillere i Lemvig-Thyborøn Håndbold, som har stillet op i den blå trøje, eller som gør det fra næste sæson.
Mors-Thy Håndbolds Andreas Nielsen glæder sig til kampen og en fyldt hal.
- Det bliver en svær kamp - Lemvig-Thyborøn Håndbold er gode. Vi har oplevet på egen krop én gang, at det er et hold, der godt kan finde ud af at spille håndbold. Og selvom de måske ikke har fået skrabet så mange point til sig i de seneste kampe, så spiller de op med de fleste hold og tager point på dage, hvor de spiller godt. Så vi ved, at det bliver en svær kamp, og derfor har vi også grebet den an som alle andre kampe, og vi går selvfølgelig efter at få to point for at spille os endnu tættere på den slutspilsplads, som vi så gerne vil have, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds store stregspiller.
- De sidste par gange, vi har været i Thyhallen, har der været stort set fuldt hus, og det håber vi selvfølgelig på igen. Det hjælper os gevaldigt, når vi kan mærke en fyldt hal, som lægger pres på både dommere og modstandere, så vi kan kun opfordre folk til at komme og fylde hallen, siger Andreas Nielsen.
Andreas er personligt sponseret af Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor Thisted Forsikring
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen
Dommere: Daniel Møller og Jeppe Theis Vestergaard
Observatør: Jan Sabro
Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)
Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth eller i app’en Tophåndbold, som kan downloades her: https://apps.apple.com/dk/app/toph%C3%A5ndbold/id1582157256?l=da