Victor og Svane.JPG (2)
NH_MTH.jpg

Arbejdssejr i Nordsjælland

Dagens kamp i Nordsjælland blev lige så svær som forventet, men efter en kamp, der bølgede frem og tilbage mellem de to hold, kunne Mors-Thy Håndbold trække sig sejrrigt ud og tilføje to vigtige point til tabellen.

Der var skiftevise føringer til de to mandskaber i første halvleg. Nordsjælland lagde hårdt ud, og samtidig sad Mors-Thys angrebsspil ikke i skabet. Det gjorde til gengæld en meget stærk defensiv, der ligesom i kampen mod Fredericia dannede grundlag for sejren.

I starten af anden halvleg udnyttede Henrik Toft Hansen en udvisning til hjemmeholdet til at øge Mors-Thy Håndbolds pauseføring på 12-13 til 12-15. Det blev 14-18, inden vi løb ind i en periode på 11 minutter med kun en enkelt scoring, og på samme tid scorede værterne syv gange, og det blev 21-19 med 13 minutter tilbage.

Frederik Tilsted reducerede og udlignede til 21-21, og Malthe Bull satte sin 6. scoring ind til 21-22. Kristoffer Vestergaard bombede Mors-Thy Håndbold foran 24-26, Nordsjælland fik reduceret, inden Frederik Tilsted og Malthe Bull satte de to sidste scoringer ind til kampens resultat 26-28.

Og nu venter et topopgør mellem ligaens nummer 2 og 3, når Bjerringbro-Silkeborg gæster Sparekassen Thy Arena | Mors på torsdag d. 28. september. Vi ses i hallen!

Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-28 (12-13)

Målscorere:
Frederik Tilsted 8
Malthe Bull 7
Henrik Toft Hansen 5
Henrik Tilsted 2 (1)
Marcus Midtgaard 2
Kristoffer Vestergaard 2
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Rasmus Henriksen 11/35
Svend Rughave 0/1

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 4-2, 4-5, 7-8, 8-10, 11-10, 12-15, 14-18, 19-19, 21-19, 21-22, 23-23, 24-26

Tilskuertal: 993

Kommende kamp:
Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag d. 28. september kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg her:
https://shop.morsthy.dk/