Victor Hald Midtgaard.jpg
SRVHB.jpg

Bliv klogere på Saint-Raphaël Var Handball

Når Mors-Thy Håndbold tager hul på kvalifikationskampene til European League, er det mod en relativt ukendt modstander i Saint-Raphaël Var Handball.

Saint-Raphaël Var Handball blev grundlagt i 1963 og er i dag håndboldflagskibet på den franske riviera. Ligesom Mors-Thy Håndbold er Saint-Raphaël Var Handball en vigtig del af lokalsamfundet, og begge klubber har dedikerede fanklubber, ligesom talentudvikling er en essentiel del af begge klubbers strategier.

Vi stiftede bekendtskab med det franske hold sidste sæson, da vi mødte dem i den stærkt besatte træningsturnering, Heide Cup i Tyskland. Den kamp blev et møde med et rutineret, stærkt og meget fysisk spillende mandskab, som sejrede 35-29 i en kamp, hvor Mors-Thy Håndbold brugte mange kræfter på at løbe kontra og måske knapt så mange på den defensive del.


10 facts om Saint-Raphaël Var Handball:

  • Kendt som SRVHB – forkortelsen for Saint-Raphaël Var Handball
  • Mest kendte spiller: Andreas Lang (Svensk)
  • Hjemmebane: Palais du Sports Jean-Francois Krakowski siden 2005
  • Spilletrøjer: Hjemme: Mørkeblå / Ude: Hvid
  • Bedste franske række siden 2007
  • Topresultater Europa: 2. plads EHF Cup 2016/17 og 2017/18
  • Topresultater nationalt: 3. plads i Liqui Moly StarLigue
  • Flest spillede kampe: Raphaël Caucheteux: 628 kampe
  • Danskere i Saint-Raphaël: Alexander Lynggaard, Morten Olsen, Kasper Kisum, Jakob Larsen
  • Sportschef i Saint-Raphaël er Noah Gaudins far, Christian Gaudin


Den første European League-kvalifikationskamp spilles lørdag d. 30. august kl. 16.00 i Thyhallen. Billetter til det spændende europæiske opgør findes her: https://shop.morsthy.dk/