Victor og Svane.JPG (2)
DR7A6889.JPG

Comeback-sejr over SønderjyskE

Mors-Thy Håndbold hentede den syvende sejr af 11 mulige i Herreligaen i eftermiddagens kamp, hvor SønderjyskE Herrer blev sendt hjem uden point. Det lignede ellers længe en sejr til udeholdet, da Mors-Thy Håndbold bøvlede med tingene - især defensivt havde holdet svært ved at finde de gode takter. Gæsterne var i teten størstedelen af første halvleg, og en SønderjyskE-scoring i sidste sekund gave en pausestilling på 15-17.

Det fortsatte i anden halvleg, hvor gæsterne skaffede sig kampens første 3-målsføring efter 34 minutter ved 17-20, og med 20 minutter tilbage var SønderjyskE foran med 19-23. Mors-Thy Håndbold fik bedre fat om kampen og var helt tæt på ved 23-24 og 25-26, inden gæsterne igen trak fra med tre mål - 26-29 som var stillingen syv minutter før tid.

Kasper Lindgren udlignede til 29-29 og Lasse P. til 30-30, inden Mads Svane bragte sit hold foran 31-30, Frederik Tilsted udnyttede straffekast til 32-30, og Lasse P. lukkede og slukkede med sin og kampens sidste scoring til kampens resultat 33-31.

Dermed går vi til landsholdspausen med 2. pladsen i Herreligaen med 16 point efter de første 11 kampe.

Herreligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer 33-31 (15-17)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 9
Frederik Tilsted 8 (1)
Henrik Toft Hansen 3
Kasper Lindgren 3
Lasse Pedersen 3
Henrik Tilsted 2
Magnus Norlyk 2
Kasper Didriksen 1
Nicolaj Spanggaard 1
Mads Svane 1

Rasmus Henriksen 9/30
Svend Rughave 3/13

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, SønderjyskE 4
Rødt kort: Kristian Stranden, SønderjyskE (Direkte), Nikolaj Svalastog, SønderjyskE (3 x 2 min.)

Stillinger undervejs: 1-0, 5-5, 7-6, 11-11, 13-14, 17-18, 17-20, 19-23, 23-24, 25-26, 26-29, 28-29, 30-30, 32-30

Tilskuertal: 1.395

Kommende kamp:
Herreligaen, 12. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 10. november kl. 19.30 i Poul Christensen Arena

Bette Balkan arrangerer bustur til kampen. Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.
Billetsalg her: https://billet.tms-ringsted.dk/