Lasse Madsen Svane.jpg
Erik Toft.JPG

Erik Toft er ny anfører i Mors-Thy Håndbold

Med Emil Bergholts afgang skal der en ny kaptajn til roret i Mors-Thy Håndbold, og cheftræner Niels Agesens valg er faldet på Erik Toft.

- For mig har valget været indlysende - Erik er identisk med Mors-Thy Håndbold og alt det, som klubben står for. Han er vellidt blandt alle på holdet, og folk er trygge ved ham. Derudover går han forrest, og det har vi brug for i en anfører, siger Niels Agesen.

Erik Toft ser frem til den nye opgave.

- Jeg er glad for, at Niels har peget på mig som anfører. Jeg har snakket lidt med ham om det, og han spurgte, om jeg kunne være interesseret, da han så mig som en leder på det her hold. Jeg synes selv, at jeg er klar til opgaven, og jeg tror på, at det bliver godt, siger Erik og fortsætter.

- Jeg er ikke den, der råber højest, men jeg skal nok sige til, hvis jeg ikke er tilfreds til træning og kampe. Jeg føler, at jeg kommer godt overens med alle, og jeg er sikker på, at alle vil gå til mig. Der venter en spændende sæson. Vi har en del nye spillere, som skal spilles ind, hvilket kan tage tid - men jeg tror på, at det bliver godt, lyder det fra kaptajnen.

Erik Toft er personligt sponseret af Fredsø