Lasse Madsen Svane.jpg
3.jpg

Europæisk Exit

Det europæiske eventyr stoppede ved de to kvalifikationskampe mod tyske VfL Gummersbach. Begge kampe endte med klare nederlag til Mors-Thy Håndbold, og dermed bliver det ikke til EHF European League gruppespil for de blå i denne omgang. Alligevel er der gode ting at tage med videre fra de to kampe:

- Det at prøve at komme afsted som gruppe og spille nogle fede kampe mod en virkelig god modstander og få et indblik i, hvad det kræver at spille på topniveau, det vil give spillerne nogle erfaringer, og det kan give en positiv effekt på den lange bane, tror jeg, siger Mors-Thy Håndbolds Niels Agesen og fortsætter:

- Vi blev mødt af en fysik, som overmatchede os, og vi kom i en enorm modvind fra starten, hvor både Gummersbach og deres meget medlevende publikum lagde et enormt tryk. Vi er bagud 12-5 og 13-6, men spiller os tilbage på 17-15 og 18-16, og her viser vi, hvad vi kan, når vi spiller for hinanden og som hold. Efter pausen har vi svært ved at løse deres 5-1 forsvar, og nederlaget blev lige til den store side, men det er nok den reelle forskel mellem os og Gummersbach.

Ud over håndbolden har der også været tid til at kigge lidt på byen, hvor Mors-Thy Håndbolds direktør, Ian Marko Fog, var bosat og spillede fra 1997-2001 og igen i 2004-2006.

- Det har været en god oplevelse - vi er blevet taget godt imod overalt, og det har været sjovt at opleve Ian på sin gamle hjemmebane med en masse bekendtskaber og historier. Det har været tydeligt at se, at drengene har det godt sammen, og det har været godt rent socialt, at der har været tid til at være sammen om noget andet end håndbolden.

- Gummersbach er en klub med stolte traditioner, og klubben er byens stolthed, og det var fantastisk at opleve hele stemningen omkring klubben og omkring kampen. Og så var det fedt at se, at Bette Balkan var repræsenteret ved Lone og Morten, som havde taget turen til Tyskland, lyder det fra Niels Agesen.

European League, kvalifikation, 2. runde: VfL Gummersbach - Mors-Thy Håndbold 39-30 (20-16)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 6
Henrik Tilsted 5
Henrik Toft Hansen 5
Malthe Bull 3
Rasmus Madsen 3
Gustav Sunesen 2
Christoffer Brorson 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Kristoffer Vestergaard 1
Svend Rughave 1

Svend Rughave 7/46

Udvisninger: VfL Gummersbach 2, Mors-Thy Håndbold 4

Stillinger undervejs: 3-0, 4-3, 8-4, 10-5, 12-5, 14-9, 15-12, 17-14, 18-16, 23-19, 28-22, 33-22, 35-25, 37-27

Tilskuertal: 3.834

Kommende kamp:
Veteranmatch - Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Torsdag d. 12. september kl. 20.00 i Thyhallen
Billetsalg:
https://shop.morsthy.dk/