Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2198.JPG

Europæisk nederlag til stærke Gummersbach

Det ligner en meget svær opgave for Mors-Thy Håndbold at spille sig videre til gruppespillet i European League. De blå gav nemlig ikke sig selv det bedste udgangspunkt inden returkampen i Gummersbach på næste søndag, da dagens opgør resulterede i et klart nederlag på 22-35.

Gæsterne startede i angreb og scorede kampens første mål, Mors-Thy Håndbold svarede igen til 1-1, og derefter stod der Gummersbach på de næste mål - 1-7 og timeout forlangt af Mors-Thy Håndbold. Det blev også 1-8, inden Marcus Midtgaard sørgede for kampens mål nummer to for de blå. Tyskerne var dygtige, fysisk stærke og hurtige, Mors-Thy Håndbold kæmpede, og Svend Rughave fik sat et par gode redninger ind, og resten af første halvleg delte holdene mål mellem sig til pausestillingen 10-17 ved en scoring i allersidste sekund af Lasse P.

I anden halvleg gik det om muligt endnu hurtigere end i første, og VfL Gummersbach trak stille og roligt fra bl.a. ved en del scoringer på tomt mål. Oliver Larsen kom på mål og havde flere gode redninger bl.a. en strafferedning på Kentin Mahé og et frit skud fra OL-sølvvinder Julian Köster. Gummersbach satte kampens sidste scoring ind til slutresultatet 22-35.

- Vi fik en lektion af et fantastisk tysk mandskab, som var og er 13 mål bedre end os - det må vi bare erkende. Vi fik også nogle lærepenge og noget, som vi kan tage med videre, og derfor skal vi i stedet for at hænge med hovederne over, at det formentligt bliver et exit fra Europa, så skal vi finde nogle ting, som vi kan bruge og se, hvad er det vi skal lære for at vi kan løfte os, sagde Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Niels Agesen, efter kampen.

European League, kvalifikation: Mors-Thy Håndbold - VfL Gummersbach 22-35 (10-17)

Målscorere:
Marcus Midtgaard 4
Nichlas Hald 3
Lasse Pedersen 3
Mads Svane 3 (1)
Kasper Didriksen 2
Gustav Sunesen 2
Henrik Tilsted 2
Henrik Toft Hansen 1
Rasmus Madsen 1
Kristoffer Vestergaard 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, VfL Gummersbach 1

Stillinger undervejs: 1-1, 1-5, 1-7, 3-8, 5-11, 7-12, 8-15, 11-19, 12-21, 16-25, 17-29, 20-32

Tilskuertal: 790

Kommende kampe:
Herreligaen, 1. runde: SAH - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 4. september kl. 19.00 i Djurslands Bank Arena Aarhus
Billetsalg:
https://billet.sa-h.dk/

Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Torsdag d. 12. september kl. 20.00 i Thyhallen
Billetsalg:
https://shop.morsthy.dk/