
Fejring af VM-guldvinderne
Så lander de 4 VM-guldvindere Anton Houe, Kristoffer Vestergaard, Jonas Dehn Nielsen og Magnus Storgaard Pedersen endelig sammen på Mors, og du kan være med til at fejre deres guldmedalje torsdag d. 3. juli kl. 12.05 ca. på Mors-Thy Håndbold Akademi, Tranevej 4, 7900 Nykøbing Mors.
Er du sponsor, fan, familie, ven, eller har du bare lyst til at fejre, at vi på Mors og i Thy har fået fire verdensmestre, så kom og tag godt imod dem. Mors-Thy Håndbold og Mors-Thy Håndbold Akademi står klar med lidt godt til ganen. Vi mødes kl. 12.00 - så vi står klar til at tage mod drengene, når de kommer. Vi håber, at rigtig mange vil være med til at fejre dem - det er ikke tit, at vi får fire verdensmestre i vores område på én gang!
Vi sørger selvfølgelig for at hejse flaget, men tag gerne et lille flag med, så vi kan flage, når de kommer.
Vi ses torsdag kl. 12.00.
På vegne af Mors-Thy Håndbold og Mors-Thy Håndbold Akademi.