Victor Hald Midtgaard.jpg
20230917_MTH_FHK_60.jpg

Frederik Tilsted inden Nordsjælland: - Vi skal være der 110 %

Lørdag eftermiddag spiller vi sæsonens tredje udekamp, når vi gæster Nordsjælland Håndbold i Hillerød. Nordsjælland Håndbold har to point efter deres sejr over TTH Holstebro i første runde, og siden da har de mødt BSH, Lemvig-Thyborøn Håndbold og senest Skjern Håndbold uden gevinst.

Det gør ifølge Frederik Tilsted ikke kampen til en nem opgave.

- Det er altid svært at tage til Nordsjælland og spille. De er et ungt hold, som kæmper med næb og kløer, og hvis de rammer en god dag, kan de vinde over de fleste i ligaen, så vi skal være der 110 %. Det er en kamp, hvor vi skal komme med alt, hvad vi har og fortsætte de gode takter. Nordsjælland Håndbold spiller tempofyldt håndbold med masser af dueller, og forsvarsmæssigt vil de gerne gå lidt offensivt til værks og presse os til at begå fejl og tage de forkerte skud. Så vi skal have ro i maven, passe på bolden og sætte hinanden i gode situationer, lyder det fra Tilsted

- Det handler om at få de to point, og vi har god selvtillid med os fra de seneste kampe. Det skal vi bringe ind i kampen sammen med den fantastiske kultur, vi har fået skabt, vores fællesskab og det, vi står for, lyder det fra Frederik Tilsted.

Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. september 2023 kl. 16.00 i Royal Stage, Hillerød
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Jørn Møller Nielsen

Billetsalg på: https://www.ticketmaster.dk/event/hth-herreligaen-nordsjaelland-handbold-vs-mors-thy-handbold-billetter/536749
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app og på Mors-Thy Håndbolds Instagram

Frederik Tilsted er personligt sponseret af Tilsted Group

Tilsted Group består af Bette Balkan, DAI, Dansk Port Service, Ejner Hessel, Fyrværkerieksperten, ISV Trinava, Klaus Guldsmed, Kongsted Optik, Mr. Torben Jensen, Morsø Tømrer & Snedkerforretning, Ornestation Mors og Tican