Victor og Svane.JPG (2)
20230917_MTH_FHK_14.jpg

Henrik Toft Hansen: - Vi glæder os til at byde BSH op til dans

Torsdag aften byder på et opgør mod Bjerringbro-Silkeborg i Sparekassen Thy Arena | Mors. Det er sæsonens første kamp i Nykøbing, og efter tre gode kampe i Thy glæder spillertruppen sig til at spille på Mors.

- Det bliver fedt. Vi vil gerne have banket to gode hjemmebaner op i Thisted og i Nykøbing, så det bliver godt at fået givet fuld gas her i Nykøbing. Der kommer et godt hold på besøg, og vi får rigeligt at se til, men vi glæder os til at byde Bjerringbro-Silkeborg op til dans. Vi har fint med selvtillid i øjeblikket, og vi skal vise på banen, at vi vil kæmpe mod alle hold. Bjerringbro-Silkeborg skal spille godt for at kunne vinde i vores hule, lyder Henrik Toft Hansen.

Som i de foregående kampe er planen at få bygget en god defensiv op, så Mors-Thy Håndbold kan komme til nogle gode og lette kontramål.

- Bjerringbro-Silkeborg har gode skytter og mange dygtige spillere, så vi skal have bygget en god defensiv op, og så skal vi se, om vi kan komme igennem deres gode forsvar og dygtige keepere. Og så håber og tror jeg på, at vores gode hjemmebane kan være med til at gøre en forskel, siger Mors-Thy Håndbolds anfører, som sætter ord på Mors-Thy Håndbolds gode opstart.

- Vi har fået en god start og har hevet nogle gode points i land mod hold, som vi gerne vil slå. Når vi er på hjemmebane, vil vi gerne have points uanset hvem vi spiller mod, og så har vi været i Skanderborg og Nordsjælland og hente nogle point, og det er vi selvfølgelig glade for, men vi skal knokle videre på den gode start, som også gør at vi har en god selvforståelse af, hvor vi er henne, uanset hvem vi møder, og det skal gå ud over Bjerringbro-Silkeborg i morgen, lyder det afslutningsvist fra Henrik Toft Hansen.

Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Torsdag d. 28. september 2023 kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Billetsalg på: https://shop.morsthy.dk/
Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30 og kan følges via livescore i Tophåndbolds app.

Henrik Toft Hansen er personligt sponseret af Toft Hansen Group

Toft Hansen Group består af 3N Lakering, Andelskassen Koldby, Fredsø, Hama, Hanstholm Fiskeauktion, Interfjord, Morsø Tagdækning, MTH Biler, Murermester Gunnar Klausen, Reron, RSM, Servisto, Sparekassen Thy, Thisted Forsikring, Thy-Mors Energi, Tican, XL-Byg Tømmergaarden