Lasse Madsen Svane.jpg
Lundorf og forsvar (2).jpg

Lindgren efter Aalborg: - En fed kamp

Det blev ikke til point i lørdagens kamp, men det tager ikke en flot præstation fra Mors-Thy Håndbold, og Mors-Thy Håndbolds defensive styrmand var også godt tilfreds med kampen.

- Det jo det, vi træner for - at spille i sådan en kulisse, hvor vi kan mærke det tryk, som Bette Balkan lægger på både dommere og modstandere, og det var megafedt at spille derinde. Det var en kamp med forskellige forløb. I starten får vi ikke helt fat, men begge hold får fundet intensiteten, og så bliver det faktisk en fed kamp, hvor der er masser af fysik og god stemning. Jeg synes, at vi presser dem fornuftigt, og så har de jo bare kvaliteten til at hive sejren hjem til sidst, siger Mors-Thy Håndbolds Kasper Lindgren.

Også cheftræner Niels Agesen var imponeret over kulissen i Thisted.

- Tilskuerrekord i Thyhallen i nyere tid. Fantastisk kulisse, fantastisk ramme om en ligakamp og egentligt også en god håndboldkamp. Det var rart at komme hjem og spille mod et supergodt hold og vise, at vi turde spille og tage kampen op. At vi turde bruge stort set hele bænken - dem der kom ind, byder sig til og kommer med masser af energi og power.

Vi viser det, vi havde aftalt som kollektiv, og indtil der er spillet 50 minutter, ligger vi tæt på Aalborg Håndbold. Så langt hen ad vejen er jeg tilfreds med præstationen, med udtrykket og spændingsniveauet. Mod Fredericia HK viste vi måske vores topniveau rent spillemæssigt, og i dag ser vi, hvad vi kan i fællesskab og som kollektiv, og det skal vi tage med videre til de kommende kampe.

Næste opgave for Mors-Thy Håndbold er på onsdag d. 9. november, hvor turen går til Skjern Håndbold. Billetter til den kamp, kan købes her: Skjern Håndbold (skjernhaandbold.dk)

Kasper Lindgren og Niels Agesen er personligt sponseret af NIC Denmark og Reron