Victor og Svane.JPG (2)
DR7A9590.JPG

Lindgren inden SønderjyskE: To hold med meget på spil

Lørdagens modstander har sat en alvorlig slutspurt ind i jagten på at nå slutspillet. SønderjyskE har vundet deres to seneste kampe og ligger pt. nummer 9 i Herreligaen med tre points op til Ribe-Esbjerg HH og TMS Ringsted på 7. og 8. pladsen. Vi har ligeledes vundet vores seneste to kampe og kunne dermed indløse billet til slutspillet efter sejren over Ribe-Esbjerg HH hjemme i Thyhallen. Mors-Thy Håndbold ligger nr. 5, á point med GOG på 4. pladsen og med 3 point ned til Skjern Håndbold.

- Det bliver en sjov kamp. Der er altid godt gang i den i Skansen, og vi har en ok statistik dernede. Vi skal møde et meget fysisk hold, som godt kan lide at gå til den, men som også ligger fornuftigt til os og vores spil, lyder det fra Kasper Lindgren.

SønderjyskE har meget på spil, men det har Mors-Thy Håndbold også, mener Lindgren.

- SønderjyskE kæmper for point for at få adgang til slutspillet, mens vi spiller for at holde fast i chancen for 4. pladsen og dermed point med over i slutspillet, så motivationen er helt bestemt intakt. Vi skal gøre de ting, som vi er gode til, så er der gode muligheder og en god chance for at fortsætte vores gode stime, siger Kasper Lindgren.

Herreligaen, 24. runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. marts 2024 kl. 15.00 i Sydjysk Sparekasse Skansen
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Claus Ulrik Nielsen

Billetsalg: SønderjyskE Herrehåndbold (soenderjyske.dk)

Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app.