Lindgren: - Vi skal vise, at vi er et ligahold
Den første vigtige kamp i kvalifikationsspillet om HTH Herreligaen 23/24 spilles lørdag eftermiddag i Lemvig. Kampen er den første af fire, hvoraf de to første spilles på udebane og de to sidste på hjemmebane i Sparekassen Thy Arena | Mors.
- Det bliver spændende, og jeg glæder mig. Vi skal vise, at vi er et ligahold. Vi har bragt os i en situation med gode kort på hånden, og vi kan selv afgøre det med det ene point, vi har med.
- Som os har Lemvig-Thyborøn haft en svingende sæson, og de har været ramt af forskellige uheld og skader, men de formår at finde en løsning. Deres hjemmebane er svær, og det bliver helt sikkert intenst. Det er et hold, der knokler, og vi skal kunne matche dem på intensitet, indstilling og fight, så tror jeg på, at vi kan trække os sejrrigt ud af kampen, siger Kasper Lindgren.
Kvalifikation HTH Herreligaen, 1. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 15. april 2023 kl. 15.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Dommere: Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Per Skovgaard
Billetsalg: LEMVIG - THYBORØN HÅNDBOLD A/S (safeticket.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app