Lodtrækning til European League
For anden gang i Mors-Thy Håndbolds historie, skal vi på europæisk eventyr. Sejren i Santander Final4 kastede nemlig en plads i kvalifikationsspillet til European League af sig, og her træder Mors-Thy Håndbold ind i 2. runde.
Både Bjerringbro-Silkeborg, GOG og TTH Holstebro har spillet sig videre fra første runde, og er dermed blandt de 12 hold, som Mors-Thy Håndbold kan trække.
Hvem vi skal møde, afgøres via lodtrækning tirsdag den 7. september kl. 11.00, og i bowlen ligger følgende hold:
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
BM Logrono La Rioja
Fenix Toulouse Handball
GOG
HC CSKA
HC Dobrogea Sud Constanta
Kadetten Schaffhausen
KS Azoty-Pulawy SA
SL Benfica
TTH Holstebro
Valur Iceland
ØIF Arendal
Kampene spilles d. 21. og 28. spetember, og hjemme/udebane afgøres ved lodtrækning.