Mads A. og Dahlin med landshold
Både Mads K. Andersen og Marcus Dahlin er netop vendt hjem efter at have været sendt ud i landsholdstjeneste for hhv. Danmarks U21 og det svenske landshold.
Dahlin var udtaget til Sveriges to EM-kvalifikationskampe mod hhv. Montenegro og Slovakiet. Dahlin var ikke på banen i kampen mod Montenegro, men i kampen mod Slovakiet blev det til ca. 20 minutters spilletid med 1 mål og 1 assist til følge i storsejren på 31-17. Dermed er Sverige sikret deltagelse i EM i Kroatien d. 12.-28. januar 2018.
Mads har været med det danske U21-landshold på Grønland d. 11.-19. juni, hvor de unge drenge har haft nogle fantastiske naturoplevelser og spillet tre uofficielle landskampe mod Grønlands A-landshold med tre sejre til følge: 32-26, 39-16 og 34-27. Mads spillede meget i alle tre kampe og blev topscorer med 6 mål i kamp nr. 2:
- Det har været en god oplevelse. Jeg har fået masser af spilletid i alle kampene og det er gået godt. Ud over kampene har vi fået nogle fede oplevelser i den grønlandske natur, som er helt unik og ufatteligt smuk. Det har virkelig været en god tur, fortæller Mads.
Nu følger Scandinavian Open på hjemmebane:
Lørdag d. 8. juli kl. 15.00 mod Norge i Dansborghallen, Hvidovre
Søndag d. 9. juli kl. 15.00 mod Sverige i Sundbyøsterhallen, Amager
Herefter rejser en 16-mandstrup til VM i Algeriet d. 18. - 30. juli, og vi håber naturligvis at Mads er blandt landstræner Morten Henriksens udvalgte.
Læs mere her: http://www.dhf.dk/Presse/nyheder/2017/Juni/herre-u21_rapporterer_fra_groenland_
(Foto: Lånt fra DHF)