Victor og Svane.JPG (2)
Mads Thymann.JPG

Mads Thymann stopper med øjeblikkelig virkning

Mads Thymann stopper i Mors-Thy Håndbold med øjeblikkelig virkning. Den oprindelige aftale mellem Mors-Thy Håndbold og Mads Thymann udløber til juni 2024, men den 27-årige bagspiller har fået en mulighed, som han ikke kan sige nej til.

- Der er opstået en spændende mulighed for at komme til en udenlandsk klub, og den har jeg valgt at gå efter. Som jeg også tidligere har sagt, har jeg været glad for min tid i Mors-Thy Håndbold - det har været en fornøjelse at være en del af holdet, og jeg ønsker drengene al muligt held og lykke i de kommende kampe, siger Mads Thymann.

- Med den største respekt for Mads og det, han har bidraget med hos os, sammenholdt med hans situation efter sin skade, sender vi nu Mads videre og ønsker ham det bedste fremover. I Mors-Thy Håndbold er det aldrig farvel, men på gensyn, siger Niels Agesen.