Victor Hald Midtgaard.jpg
Magnus Norlyk.JPG

Magnus Norlyk inden TTH: - Det bliver fight til det sidste

Den sidste kamp i 12. spillerunde er Mors-Thy Håndbolds sene eftermiddagskamp mod TTH Holstebro på udebane søndag. Det er tredje gang i denne sæson, at de to hold står overfor hinanden - et nederlag i en træningskamp i opstarten og 1/8-finalen i Santander Cup i august, der endte med en sejr til Mors-Thy Håndbold, og nu gælder det så det første møde i HTH Herreligaen.

- Da vi mødte dem i pokalen, var det en fight til det sidste, og det tror jeg også, at det bliver denne gang. TTH Holstebro er kommet godt i gang efter en blandet start, de har bl.a. fået deres forsvar med Mathias Smed til at køre, men jeg føler, at vi har bredden, så vi skal udnytte vores ressourcer og løbe i 60 minutter, lyder det fra Magnus Norlyk, som håber på god opbakning i Holstebro.

- Det er en fed hal at spille i, og der er altid med god stemning, så vi håber, at Bette Balkan møder talstærkt op som sidst, for med dem i ryggen tror jeg på, at vi kan nappe to point dernede.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.00 i Gråkjær Arena.

HTH Herreligaen, 12. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 13. november 2022 kl. 17.00 i Gråkjær Arena   
Dommere: Mads Hansen og Jesper Hansen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på TTH Holstebro
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbold app’en.

Magnus Norlyk er personligt sponseret af Keld’s Køreskole