Victor Hald Midtgaard.jpg
Midtgaard (3).jpg

Marcus Midtgaard inden kampen mod Aalborg: Alt skal fungere!

Onsdag aften spiller Mors-Thy Håndbold årets sidste hjemmekamp inden VM- og julepausen. Modstanderen er de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold, som indtager 2. pladsen i HTH Herreligaen. Og selvom Aalborg Håndbold har været mere svingende i ligaen i år end i de forgangne sæsoner, så er det et klassemandskab, som gæster arenaen - et mandskab som har præsteret særdeles godt i Champions League, og som består af to gode spillere på alle positioner.

Midtgaard: Alt skal fungere
- For at vi skal få point mod Aalborg Håndbold, skal vi spille op til vores allerbedste, og alt skal fungere - både forsvar og angreb. Energien skal være, ligesom den har været i de forgangne kampe, hvor der ikke har været en finger at sætte på vores udtryk - men hvor vi desværre ikke har fået point. Vi har kæmpet med alt, hvad vi har, men det er desværre ikke gået vores vej - det gør det forhåbentligt på onsdag, siger Midtgaard.

Herre Håndbold Ligaen, 17. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold  
Onsdag d. 16. december 2020 kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors  
Dommere: Henrik G. Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Kjeld Løvqvist

Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra studiet kl. 19.30 og kan derudover følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth

Marcus Midtgaard er personligt sponseret af Thisted Kloak Service