Mors-Thy Håndbold hylder de danske veteraner
I den kommende weekend hylder vi alle Danmarks soldaterveteraner, der er vendt hjem fra missioner i verdens konfliktområder. Nogle af dem med fysiske og mentale skader - alle med barske oplevelser i bagagen. Det sker i forbindelse med vores hjemmekamp i Thyhallerne mod Fredericia HK.
Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2023, som DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af landets kommuner samt en lang række førende professionelle fodbold-, håndbold og ishockeyklubber står bag.
Vi håber at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der har sat deres liv på spil i en større sags tjeneste.
Vi ser frem til at se så mange som muligt til en dag, der står i veteranernes tegn.
Veteran Matchen mod Fredericia HK spilles søndag d. 17. september kl. 14.00. Billetter kan købes her
Vi ses i Thyhallerne!