
Mors-Thy Håndbold i Top 3
Mors-Thy Håndbold spillede sig i top 3, da vi søndag eftermiddag slog sidste sæsons sølvvindere fra Fredericia HK i med 35-32 i egen hule. Sejren kom i hus på baggrund af en stærk defensiv præstation og endnu en gang sprudlende angrebsspil.
Mors-Thy Håndbold fik en god start på kampen med føringer på 1-3 og 5-8, og Mads Svane sørgede for en firemåls-føring efter 13 minutter, og der var dobbelt op ved Henrik Toft Hansen til 5-10 kort efter. Mors-Thy Håndbold kværnede videre, og det blev 7-14 med 12 minutter tilbage af første halvleg. Herfra fik hjemmeholdet momentum og fik reduceret til pausestillingen 16-18.
Efter pausen fulgtes de to hold ad de første 10 minutter, og her sørgede Lasse P. for en tremålsføring til 21-24. Fredericia hang på og reducerede til 25-26. Cheftræner Niels Agesen forlangte timeout, og derfra så Mors-Thy Håndbold sig ikke tilbage. Med fire scoringer i træk gik gæsterne fra 25-26 til 25-30 med 8 minutter igen, og selv om Fredericia HK pressede på, holdt Mors-Thy Håndbold hovederne kolde og kunne juble over endnu en sejr, to point og en foreløbig placering som nummer 3 i Herreligaen.
Kæmpestor tak for fed opbakning i Fredericia!
Herreligaen, 23. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 32-35 (16-18)
Målscorere:
Mads Svane 9 (1)
Magnus Norlyk 8
Lasse Pedersen 4 (1)
Victor Norlyk 4
Nichlas Hald 3
Rasmus Madsen 2
Kristoffer Vestergaard 2
Marcus Midtgaard 1
Henrik Toft Hansen 1
Kasper Didriksen 1
Svend Rughave 9/34
Oliver Larsen 0/5
Udvisninger: Fredericia HK 3, Mors-Thy Håndbold 3
Stillinger undervejs: 1-2, 4-6, 5-9, 7-14, 11-14, 13-17, 15-18, 19-20, 21-24, 25-29, 27-32
Tilskuertal: 2.110
Kommende kampe:
Herreligaen, 24. runde: Grindsted GIF - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 2. april kl. 19.00 i Lynghallen, Grindsted
Billetsalg: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM12462
Herreligaen, 25. runde: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Onsdag d. 9. april kl. 19.30 i Thyhallen
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/