
Mors-Thy Håndbold og KunMedierne
Som håndboldelskende morsingbo kender du helt sikkert KunMors. Det lokale netmedie, som siden 2020 har dækket bl.a. Mors-Thy Håndbold før, under og efter kampe med noter, nedslag, statistik og den gode historie. I marts 2025 åbnede KunThy, hvor håndboldelskende thyboer fremover kan læse alt om Mors-Thy Håndbold og om Thy.
- KunMedierne følger både os og Mors-Thy Håndbold Akademi tæt. De dækker alle vores kampe og bruger tid og spalteplads på portrætter og ”indre liv”-historier, som får læserne til at føle sig tættere på os som klub og på vores spillere. Vi synes selv, at vi har masser af gode historier at fortælle, men vi må også erkende at de større regionale og landsdækkende medier ikke altid når til Thy og Mors, og derfor støtter vi naturligvis op om et lokalt medie, som støtter os, lyder det fra Frederik Andersen, kommerciel chef i Mors-Thy Håndbold.
Du kan følge Mors-Thy Håndbolds kampe på https://kunmedierne.dk/ og køber du 12 måneders adgang er prisen kun kr. 1,92 pr. dag. Køb adgang til KunMors og KunThy her: https://kunmedierne.dk/mors/koeb-adgang/
KunMedierne er et frit og uafhængigt netmedie, der udgiver KunMors og KunThy. Det er med journalistisk indhold for og om morsingboer og thyboer nær og fjern. Hjemmesiden redigeres ud fra de almindelige journalistiske kriterier uden tilhørsforhold til politiske partier, virksomheder, foreninger og annoncører.