Victor og Svane.JPG (2)
U_Landshold.jpg

Mors-Thy Håndbold på U-landsholdene

Ungdomslandsholdene har indkaldt til samling i den kommende landsholdsuge i uge 11.

Kristoffer Vestergaard fra ligatruppen og Jonas Dehn fra talenttrup og U19 skal afsted med M20 til samling i Ishøj fra 11. marts og efterfølgende Pierre Tiby-turnering i Frankrig d. 13.-17. marts. Her møder holdet Ungarn torsdag d. 14. marts kl. 17.30 og derefter placeringskamp mod enten Frankrig eller Slovenien lørdag d. 16. marts.

Også på M18 er vi fint repræsenteret af Gustav Sunesen fra ligatruppen og Frederik Brorson Hansen fra Mors-Thy Håndbold Akademi U19. M18 samles i Fredericia d. 11.-15. marts under ledelse af Mors-Thy Håndbolds kommende assistenttræner, Dennis Bo Jensen.

Held og lykke, drenge!