Victor Hald Midtgaard.jpg
DR7A9919.JPG

Mors-Thy Håndbold SpinningEvent 2025

Lørdag d. 22. marts tager Mors-Thy Håndbold imod TMS Ringsted i endnu et afgørende opgør om vigtige point i bestræbelserne på at nå en plads i slutspillet. Det ser ud til at blive endnu en sæson, hvor der bliver kamp til det sidste om pladserne i Top 8, og vi kan derfor forvente en spændende og actionfyldt kamp i arenaen.

Inden kampen afvikler vi det årlige SpinningEvent i forbindelse med VIP-arrangementet inden kampen. Der vil være musik, og mens rytterne kæmper og sveder på cyklen, står Hotel Thisted bag en lækker buffet inkl. kagebord, og når selve cykel-delen er klaret, står Auktionarius Jesper Kongsted klar med en Live auktion.

Kom i hallen og bak op om både Mors-Thy Håndbold SpinningEvent og kampen mod TMS Ringsted. Vi glæder os til endnu en gang at byde indenfor til hygge, netværk, god mad og håndbold i vores fine rammer.

Program for hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors lørdag d. 22. marts 2025

Kl. 12.00: Hal 2: Der bydes velkommen og musikken starter
Kl. 12.30: Lækker menu fra Hotel Thisted inkl. kagebord
Kl. 13.00: Mors-Thy Håndbold SpinningEvent
Kl. 14.15: Live Auktion v/ Auktionarius Jesper Kongsted
Kl. 14.45: Cheftræner Niels Agesen gæster VIP’en
Kl. 15.30: Kamp mod TMS Ringsted

Pris: for 2 VIP-billetter inkl. spisning, spinning, reklame og siddepladser til kampen mod TMS Ringsted
Pris kr. 3.500,- ekskl. moms

Kontakt Frederik Andersen mail: fa@morsthy.dk