Nederlag i GOG og 5. plads i grundspillet
Mors-Thy Håndbold kæmpede bravt men forgæves, da det blev til et nederlag i eftermiddagens kamp på udebane i GOG. Hjemmeholdet bragte sig hurtigt foran 3-0, og mens GOG havde nemt ved at score, måtte Mors-Thy Håndbold kæmpe mere for målene.
Mors-Thy Håndbold forlangte timeout efter 13 minutter ved stillingen 11-6 og kom efterfølgende på 12-10 og 13-11, og ved pausen var måldifferencen på tre - 19-16 til GOG.
Hjemmeholdet øgede yderligere efter pausen og forskellen var på otte, da Mors-Thy Håndbold igen forlangte timeout efter 40 minutters spil ved 29-21. Mors-Thy Håndbold spillede sig til fine chancer, men var flere gange uheldige og brændte lidt for meget, og kampens resultat blev 37-30.
Det betyder, at vi er i slutspilspulje med Aalborg Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg HH. Kampprogram og information om billetsalg mm. følger snarest.
Herreligaen, 26. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold 37-30 (19-16)
Målscorere:
Frederik Tilsted 7
Mads Svane 5
Nicolaj Spanggaard 4
Kasper Didriksen 4
Henrik Tilsted 3
Henrik Toft Hansen 2
Malthe Bull 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Thomas Petersen 1
Svend Rughave 13/50
Udvisninger: GOG 2, Mors-Thy Håndbold 2
Stillinger undervejs: 3-1, 8-5, 11-6, 12-10, 16-11, 17-13, 21-17, 24-19, 27-20, 31-22, 33-26
Tilskuertal: 1.763
Kommende kamp:
Santander Cup: IF Nordthy - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 26. marts kl. 19.30 i Nordthy Hallen