Niko P. stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson
To år blev det til i Mors-Thy Håndbold - i hvert tilfælde i denne omgang - for Nikolaj Pedersen, da samarbejdet mellem de to parter stopper efter indeværende sæson.
Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold: ”Nikolaj kom til Mors-Thy Håndbold sidste sæson og har hele vejen igennem været en god makker for sine målmandskolleger Dane Sijan, Søren Haagen, Mads Primdahl og Kasper Larsen og en helt igennem fantastisk fyr at have i truppen. Vi siger tak til Nikolaj for årene i blåt og ønsker ham held og lykke fremover. ”
Nikolaj Pedersen: ”Jeg har været rigtig glad for min tid i Mors-Thy Håndbold, hvor jeg har mødt en masse gode mennesker både på holdet og i og omkring klubben - og så har jeg haft nogle fede oplevelser i klubben med masser af medlevende fans og tætpakkede haller. ”