Lasse Madsen Svane.jpg
DR7A9563.jpg

Opstartsprogram

På tærsklen til en ny sæson vil vi benytte lejligheden til endnu en gang at takke Kasper Larsen, Lasse Justesen, Henrik Tilsted og Nickolei Jensen for deres tid i den blå trøje - held og lykke fremover til jer alle.

Dermed er det også tid til at se frem mod sæson 18/19, og allerede nu er rækken af træningskampe planlagt.

Ligatruppen har første arbejdsdag torsdag d. 19. juli, hvor der er løb, møde og håndbold på programmet. Som altid er interesserede velkomne til at kigge forbi og følge haltræningen, som starter kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Træningskampe:
Tors. d. 26. juli kl. 17.00: Skanderborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold i Fælledhallen Skanderborg
Fre. d. 3. august kl. 18.00: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold i Hurup Hallerne - Entre kr. 30,-
Tirs. d. 7. august kl. 19.00: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold i Midtmors Sport - Gratis entré
Man. d. 13. august kl. 19.00: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold i Lalandia - Gratis entré
Ons. d. 15. august kl. 18.00: Mors-Thy Håndbold - Drammen HK i Sjørring Hallen - med efterfølgende præsentation af spillertruppen 18/19 - Entré kr. 30,-

Efter kampene er der mulighed for autografer, billeder mm. I forbindelse med præsentation af spillertruppen d. 15. august, kan der købes øl, vand og pølser.

Herefter venter 1/8-finalen i Santander Cup, hvor modstanderen hedder KIF Kolding. Den kamp spilles søndag d. 26. august kl. 15.30 i Thy Hallerne, og første kamp i Herre Håndbold Ligaen spilles ligeledes på hjemmebane - det er lørdag d. 1. september kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor Ribe-Esbjerg HH kommer på besøg. Du kan se det fulde kampprogram her: http://morsthy.dk/hold-kampe/ligatruppen/stilling-kampprogram - vær opmærksom på, at der kan ske ændringer på kamptidspunkter og spillesteder.

Ha' en dejlig sommer! Vi ses snart.