Victor Hald Midtgaard.jpg
Bjarke4.jpg

Optakt Mors-Thy - Fredericia

Lørdag kan blive en af de bedre i Mors-Thy Håndbolds historie, da vi efter fredag aftens resultater i HTH Herreligaen kan sikre en plads i dette års slutspil, når vi møder Fredericia HK i Thyhallerne.

Et enkelt point i de sidste to kampe er hvad, der skal til, for at de blå er sikre på at være blandt de otte hold, der skal spille slutspil. Lykkes det, slutter Mors-Thy Håndbold som nummer 7 eller 8 i grundspillet efter et blandet efterår og et virkelig flot forår.

Mors-Thy Håndbold-topscorer Bjarke Christensen:

- Vi er tilbage i ligaen efter en god oplevelse til Santander Final4. Det har skabt glæde og stolthed over, at vi kan være med blandt topholdene. Vi har fået en på opleveren til et af de største håndboldevents på klubplan i Danmark - det har været positivt, og det kan vi tage med os, fortæller Bjarke.

- Vi møder Fredericia HK, som er et hold i fin form. De er stærkt spillende og har gjort det godt i år, så det selvfølgelig et hold, vi skal have respekt for. De har nogle individualister, som kan være kampafgørende på dagen, og dem skal vi sørge for at få lukket ned for. Og så gælder det om at få løbet en masse og få bragt vores skytter i gode situationer ved at få løst deres forsvar. Og så er det jo ganske enkelt - får vi point, er vi i slutspillet, lyder det fra Bjarke Christensen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Lørdag d. 2. april 2022 kl. 16.10 i Thyhallerne   
Dommere: Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Mors-Thy Håndbold - Fredericia Håndbold - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.50

Bjarke er personlig sponsoret af RSM