Lasse Madsen Svane.jpg
Nicklas Graugaard Turkis.JPG

Optakt: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold

Endnu et lokalbrag venter onsdag aften, når vi møder Lemvig-Thyborøn Håndbold på hjemmebane i Thy Hallerne. I sidste sæson spillede vi nogle dramatiske opgør mod Lemvig-Thyborøn, hvor der både var gang i den på banen og på lægterne. Begge hold nyder nemlig godt af en fantastisk tilskueropbakning på ude- og hjemmebane, og stemningen til de indbyrdes kampe er altid forrygende.

Nicklas Graugaard lagde Thy Hallerne for sine fødder i fredag, da han og et velspillende forsvar holdt TTH Holstebro på blot 26 scoringer, og ifølge den talentfulde keeper er forsvaret nøglen til succes:

- Vi skal fortsætte de gode forsvarstakter fra sidste kamp, ligesom vi skal løse angrebsdelen som vi gjorde mod TTH Holstebro - med tålmodighed og stabilt spil. Lemvig-Thyborøn har stået godt i forsvarsdelen, så det bliver svært.

Det er en vigtig kamp på flere måder. Vi har noget at bevise forstået på den måde, at vi skal holde fokus fra de kampe, hvor vi er underdogs og spiller mere frit, til at kunne spille på samme måde i de kampe, hvor vi på papiret møder mere ”lige hold”, som vi skal vinde over, hvis vi vil se opad i tabellen.

En anden vigtig faktor i forhold til at lave et godt resultat er opbakningen på Bette Balkan:

- Tilskuerne i ryggen og opbakningen giver de sidste procenter til at kunne præstere på hjemmebane. Det er guld værd, at de er der til at bakke os op på ude- og hjemmebane, og vi glæder os til at stå sammen med dem igen onsdag.

Primo Tours Ligaen, 14. runde: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 4. december 2019 kl. 19.30 i Thy Hallerne
Dommere: Nicklas Mark Pedersen og Nichlas Nygaard
Observatør: Jens Henriksen

Billetter til kampen: https://shop.morsthy.dk/kampe

Kampen kan følges på livescore på http://tophaandbold.dk/mth